OPHØRSUDSALG PÅ HELE SHOPPEN +45 27123089 | info@by-the-creek.com

Ametyst

Spiritualitet og rigdom

Ro og balance

Visdom

Kreativitet

Sund søvn

Selvindsigt

Kronechakra

Intuition

Meditation

Inspiration



Ametyst er en lilla kvartskrystal, som støtter dig i at opnå ro og balance både følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Den knytter sig til de øverste chakraer, 3. øje og krone, der henholdsvist er dine mentale og spirituelle centre, hvor visdommen og intuitionen har deres sæde.

Dens beroligende energi er god mod frygt, stress og mareridt.

Ametyst er en af de mest spirituelle krystaller, der med sin healende, positive og beroligende energi sikrer dig en sund søvn samt større klarhed og kontakt med din indre visdom.

Hvis to-do-listerne er for lange og du har travlt med at leve op til tidens krav, kommer du nemt til at få mental overload, hvilket igen kan gøre, at du sætter dig selv på autopilot, for at kunne klare det. Ametyst hjælper dig med at få øje på dine ubevidste mønstre, så du kan give slip på dem. Du får indre styrke til at overvinde dine blokkeringer, dit selvbedrag og destruktive dårlige vaner samt en indsigt på et dybere plan om årsagerne bag.

Se de nødvendige sandheder i øjnene, stop med at overgive dig til det kendte og vær nærværende i nuet. Revidér dine vaner. Tjener de dig godt? Eller er det på høje tid at få indført nogle nye rutiner?

Lad Ametysten hjælpe dig med at lytte til din mavefornemmelse, få tillid til den og viden om, hvad der er rigtigt eller forkert for DIG.

Den høje vibration fra Ametyst understøtter din spirituelle vækst, din clairvoyance, dine spirituelle drømme og din kreativitet. Ametyst kan styrke din aura og rense den for negativ energi, dens afbalancering af dine tanker, følelser og adfærd, gør at du bliver mere bevidst, stabil og effektiv, så du i sidste ende får styrket dit selvværd.

Støtten til din indre styrke og evne til at tage bedre vare på dig selv hjælper dig også gennem sorg og svære tab.

I dine relationer kan du være lullet ind i vanens dyne. Lader du Ametyst være din guide, kan du vågne op, være dit autentiske jeg og opnå et dybere/rigere partnerskab eller venskab. Selv små forandringer, som at huske at sige “tak” oftere, kan være medvirkende til at du opdager nye sider i den anden og dig selv og oplever en dybere tillid/intimitet. Ametyst medvirker til at styrke enhedsfølelsen, så det bliver lettere at rumme både de maskuline og femine kvaliteter i dig selv.

Fysisk kan Ametyst med fordel bruges mod smerte, anspændthed i nakke og ryg samt hovedpine. Den styrker immunforsvaret og beskytter mod sygdomme i lunger og de øvre luftveje samt regulerer tarmfloraen og hæmmer forekomsten af parasitter. Så er Ametyst også god mod søvnløshed, afhængighed og hudproblemer.

Ametyst og rigdom. Hvordan er dine pengevaner? Tager du for få chancer? For mange? Mangler du tillid til dine egne evner for at opbygge og opretholde rigdom? Opgiv dramaet og frygten. Bliv bevidst om mønstre og overbevisninger omkring penge. Begynd at arbejde for at slippe det, der ikke længere tjener dig, og beslut dig for, hvordan din økonomi skal se ud i fremtiden. Så har du taget første skridt mod et rigere liv.

Meditation med Ametyst beroliger sindet, hjælper dig til at give slip på “burde” og “skal” og med at udforske og have tillid til din intuition. Start dit liv med autentisk væren i dag. NU er det rigtige tidspunkt! For at drage bedst fordel af energien af ametyst så er det vigtigt at bære stenen nær sin krop i en længere periode, for eksempel i et smykke.

Du kan finde krystal smykker med Ametyst i kollektionen Bohemian Blessings.

Copyright 2021 - Af opturmedia