OPHØRSUDSALG PÅ HELE SHOPPEN +45 27123089 | info@by-the-creek.com

Labradorit

 

Jordforbindelse og intuition

Drømme

Beskyttelse

Klarhed

Indre barn

Kreativitet

Fantasi

Transformation

Halschakra og 3. Øje

Fokus



Labradorit er opkaldt efter Labrador i Canada (er Canadas nationalsten), og er et feldspat mineral med spektralfarver, også kaldet labradorescens, et spil der som nordlys lader tunger af lys i blå, gyldne, grønne, røde og metalglinsende farver spille hen over stenen, når du bevæger den. Den er helt utrolig drømmende at se på. Den har også magiske kvaliteter. Alt hvad der handler om spiritualitet og intuition er Labradorit i kontakt med.

Labradorit stimulerer de øvre chakraer, især Halschakra og det 3. øje, center for henholdsvist kommunikation og mental bevidsthed.

Labradorit er en healende og beskyttende sten, der kan hjælpe dig til at vågne op i dit eget liv. Krystallen har en meget rolig, balanceret og indadvendt energi, som hjælper dig med at vende din opmærksomhed indad, vågne op til din indre magi og opnå en større klarhed i livet. Den hjælper dig med at kunne se dig selv, dine intentioner, mål, følelser og overbevisninger i et klarere lys og hjælper dig derfor med at kunne gennemskue dine illusioner eller fordrejede opfattelser af livet. Labradorit bringer dig i en dybere kontakt med dit indre følelsesliv, hvilket kan bringe glemte minder op eller styrke kontakten med dit indre barn. Den styrkede kontakt med dit indre barn kan stimulere din fantasi til sådan en grad, at det kan lede til udbrud af spontan kreativitet, begejstring eller nye idéer.

Gennem meningsfulde tilfældigheder finder det Bevidste Univers måder at hjælpe dig til inspiration, ny energi og ressourcer – ny begyndelse. Vær opmærksom på synkronicitet, hvor noget tilsyneladende ubetydeligt, viser sig at have stor vigtighed. Lyt til din indre hvisken og tillad hjælpen at komme til dig fra uventet side.

I forhold til parforhold kan Labradorit hjælpe dig med at give slip på frygten og åbne for kærligheden. Også her kan du med fordel holde øje med den magiske synkronicitet, kig efter tegn på at du er elsket. Det Bevidste Univers samarbejder med dig om at skabe det kærlige partnerskab, du ønsker og har fortjent. Måske har dit nuværende forhold mere potentiale, end du tror? Måske er der en vigtig mulighed, som forbereder dig på den, som du virkeligt fortjener? Opgiv behovet for sikkerhed lige nu og lad Labradorit guide dig til at give rum for magien og åbne dig selv for tegn fra det Bevidste Univers.

Fysisk er Labradorit god mod stress og uro, sygdomme i hjernen, synsforstyrrelser samt stofskifte- og fordøjelsesproblemer.

Labradorit forbedrer og beskytter din aura, styrker din intuition, dine clairvoyante evner og giver mental skarpsindighed. Brug Labradorits magi til at rense gamle traumer/angst og heale dybe sår i sjælen samt opløse fastlåshed i gamle mønstre og forhold. Når du mediterer med den vil du opnå en klarhed og indsigt, som styrker din transformation og åbner op til din dybe indre bevidsthed, hvor kreativitet er uendelig.

Når du har Labradorit tæt på kroppen igennem længere tid, for eksempel i et smykke, vil du få stimuleret og aktiveret din intuition og jordforbindelse – og i sidste ende tiltrække succes.

Du kan finde krystal smykker med Labradorit i kollektionen Lunar Treasures.

h3 { margin-top: 0.1in; margin-bottom: 0.08in; background: transparent; page-break-after: avoid }h3.western { font-family: "Liberation Serif", serif; font-size: 14pt; font-weight: bold }h3.cjk { font-family: "Droid Sans Fallback"; font-size: 14pt; font-weight: bold }h3.ctl { font-family: "Droid Sans Devanagari"; font-size: 14pt; font-weight: bold }p { margin-bottom: 0.1in; line-height: 115%; background: transparent }strong { font-weight: bold }a:link { color: #000080; so-language: zxx; text-decoration: underline }

Copyright 2021 - Af opturmedia