OPHØRSUDSALG PÅ HELE SHOPPEN +45 27123089 | info@by-the-creek.com

Rosenkvarts

 

Kærlighed og omsorg

Healing
Meditation
Selvkærlighed
Empati
Parforhold
Beskyttelse
Hjertechakra
Medfølelse
Sensitivitet

Rosenkvarts er en rosafarvet kvartskrystal (søster til Bjergkrystal og Ametyst), som støtter dig i at tage dig kærligt af dig selv og dine kære. Den er knyttet til Hjertechakraet, som er centeret for kærlighed, såvel som dit Højere Selv.

Som Japans nationalsten bliver Rosenkvartsen forbundet med de blomstrende kirsebærtræer, og den har da også forårets lyse, lette, muntre og glade energi.

På sin blide, beroligende, kærlige og sensitive måde befrier Rosenkvarts dig fra bekymring og bringer dig ind i nuet med en berusende og høj følelse af velvære og rolighed. Den minder dig om et af de mest fantastiske væsener, som det Bevidste Univers nogensinde har skabt, er DIG! Har du glemt hvor smuk du er? Lad Rosenkvarts lede de uendelige ressourcer af kærlighed fra det Bevidste Univers til dig og opfylde dig, så du husker din sjæls værdi, dine unikke kvaliteter, som i perfekt samklang udgør din superpower.

Er du faldet i sammenligningsfælden i forhold til andre, og har overbevist dig selv om, at du ikke er god nok? Det er tid til at slippe den utilstrækkeligheds-mentalitet. Lad Rosenkvarts minde dig om, hvor fantastisk du er og anerkend hvilken særlig ressource af healende kærlighed, du er. I dag er en god dag til at forbinde dig med alt det, du ser og elsker i andre, og føle tilstedeværelsen af disse kvaliteter i dig selv. Mind dig selv om de gange, du var stærk, klog, kreativ, fortrøstningsfuld eller hvilke kvaliteter du nu besidder. Vid at du har alt hvad der skal til, og du vil se dine relationer reflektere, at du er værdig til alt, hvad du drømmer om.

Rosenkvarts støtter din vej mod mere selvkærlighed og selvomsorg, så det ikke kun er noget, du giver til andre, men bestemt også noget, du giver dig selv. At tale blidt til dig selv, fortælle dig selv de rare og venlige historier om, hvem du er og hvad du gør godt. Det er vigtigt!

Med forstand og ynde, bringes yin og yang i balance, når Rosenkvarts åbner dit hjerte, så du kan åbne dig for både at tage imod og give ubetinget kærlighed, accept af nødvendige forandringer, omsorg og medfølelse. Rosenkvarts gør dig opmærksom på opfyldelsen af dine basale behov, giver desuden dyb healing og er fantastisk at bruge under traume, krise eller sorg.

Fysisk hjælper rosenkvarts med at stimulere blodcirkulationen, at styrke hjerte, lunger og kønsorganer, samt fremmer fertilitet og seksualitet.

Neutraliserer skadelig stråling fra computeren.

Rosenkvartsen er også en krystal, der støtter op og arbejder med parforholdet i dit liv, eller det forhold, du gerne vil tiltrække. Vi tiltrækker ikke mere kærlighed, end vi giver os selv, så derfor vil det være godt for dig, at få selvkærligheden på plads til at starte med. Hvis du ønsker at tiltrække en ligeværdig partner, så er det altid godt at have to stykker af samme tyngde i soveværelset.

Rosenkvarts er god til at bringe dig i kontakt med alle former for kærlighed fra romantisk kærlighed over moderkærlighed til næstekærlighed – og glem ikke selvkærligheden. Hvis du vil have mere kærlighed i dit liv, så hav altid en Rosenkvarts på dig, evt. kan du bære den i et smykke.

Du kan finde smykker med Rosenkvarts i kollektionen Resurrected Goddess

p { margin-bottom: 0.1in; line-height: 115%; background: transparent }a:link { color: #000080; so-language: zxx; text-decoration: underline }

Copyright 2021 - Af opturmedia